Med CH25 er der tale om en lænestol, hvor Hans J. Wegner har arbejdet videre med klapstole-ideen. Selve stolen har dog ikke nogen klapstols/foldestols-funktion, men det fremgår tydeligt af konstruktionen, at stolen har hentet inspiration derfra. Som overflade til både sæde og ryg finder du flet af papirgarn, hvilket er et gennemgående elementer igennem Wegners karriere. Udover at Hans J. Wegner kunne lide at arbejde med dette papirgarn, så giver det også et flot udseende samt en god komfort.

Stolen blev designet i 1950 og den dag i dag, bliver selve ryggen og sædet stadig håndlavet. Dette er med til, at skabe den elegante stol som fremgår af billedet. Selve processen med at skabe overfladen af papirgarn, er en langvarig proces, som benytter 400 meter papirgarn. Det er ikke hvem som helst som kan lave denne stol, og hos Carl Hansen & Søn er der en række speciel udlærte medarbejdere som står for produktionen. Der benyttes sammenlagt 10 timer på, at skabe dette flotte sæde samt ryg i papirgarn. Efterfølgende tager det mange år med konstant benyttelse for, at komme tæt på at nedslide Wegner CH25 lænestolen.

Selve konstruktionen gør således, at alt vægten placeres på forbenene. Dette er praktisk når man sætter og rejser sig, da konstruktionen tager højde for presset i disse perioder. Hele konstruktionen er opbygget omkring den bevægelse og retning man har i stolen, og Wegner CH25 lænestolen vil således igennem tiden, kunne håndtere en høj vægt.

Med CH25 får du en Wegner lænestol, som kan benyttes i alle husets rum, hvor du ønsker at have mulighed for afslapning. Sidde ”højden” er høj, hvilket betyder at du stadig kan være en del af samtalen i rummet. De store armlæn gør, at Wegner CH25 er nemt at benytte til afslapning såvel som mere krævende aktiviteter som f.eks. læsningen af en bog eller avisen.

Som du formentlig allerede ved, så står ”CH” i navnet for, at der er ”Carl Hansen & Søn” som producerer stolen. Men CH25 har man hos Carl Hansen & Søn et særligt forhold til, da stolen var en af de første som Hans J. Wegner designede til dem. Endnu bedre var det, at stolen var banebrydende grundet konstruktionen såvel som materialevalg, hvor man ikke tidligere havde benyttet papirgarn på denne måde.

CH25 lænestol – opsummeringer

Er du på udkig efter en Wegner lænestol, som har en række af de mest karakteristiske elementer fra hans stole, så se på CH25 lænestolen. Der er tale om en flot og moderne lænestol i træ og flet, som også er nogle af de kendetegn du finder ved Wegners spisebordsstole. Stolen er udstyret med en god komfort og nogle praktiske armlæn, som gør lænestolen brugbar i mange rum og til mange forskellige opgaver. Stolen kommer i eg og røget eg, samt en række behandlingsmuligheder.

Producent: Carls Hansen & Søn

Design år: 1950

Bredde: 73 cm

Dybde: 51 cm

Højde: 73 cm

Sædehøjde: 35 cm

Information

Da Hans J. Wegner designede stolen til Carl Hansen & Søn, var det udover at være en af de første, også et meget banebrydende design. Stolen havde en konstruktion og et materialevalg, som ikke var benyttet i perioden optil designet i 1950. En del af designet ligger formentlig også i, at det tager en uddannet medarbejder hos Carl Hansen & Søn 10 timer, blot at skabe ryggen og sædet af CH25 lænestolen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *