Jeg har i weekenden lavet lækre muffins til min lillebrors 18års fødselsdag for familien. De smager vildt godt, men er ikke de sundeste. Hihi. Der bliver til ca. 16 store, men jeg har lavet dem i små muffinsforme.

Du skal bruge
3 æg
200 gram sukker
2-3 tsk. mandel aroma
125 gram makroner
125 gram hvedemel
125 gram smør (eller becel)
85 gram mørk belgisk chokolade fra isis

Sådan gør du

  1. Du knuser makronerne i en pose. Jeg kan gode lide der er nogle store stykker blandt.
  2. Du smelter smøret (eller varmer becel ca. 30 sekunder i mikroovnen)
  3. Du blander det hele sammen med en håndmixer
  4. Så hakker du chokoladen i små stykker og mixer det i dejen
  5. Fyld formen ca. 3/4 og bag dem derefter i en forvarmet ovn i ca. 15-25 på 200 grader (ikke varmluft) – alt efter størrelsen på dine muffinsforme. Du kan tjekke ved at stikke en tandstik ned i dejen, hvis der ikke sidder noget fast, er de færdige.

De er meget lette at lave, og så smager de bare så godt 🙂 Desuden er der ingen tilsat sukker i chokoladen fra easis., hvilket er smart i denne opskrift hvor man bruger så meget sukker. Og så passer den godt sammen med lyserød marengs.


Hvad synes du om mine mini muffins?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *