Historien omkring den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner

Møbelarkitekt Hans J. Wegner (1914 – 2007), designede i perioden 1936 til 1993 en række møbler til det danske og udenlandske marked. Herunder særligt stole.

Hans J. Wegner er en af Danmarks bedste eksempler på, at man sagtens kan blive til noget stort, selvom man er fra en lille by (Tønder) i Danmark. Igennem sin karriere formåede Hans J. Wegner at designe over 500 stole, hvilket kun er overgået af meget få møbeldesignere på verdensplan. Stolene blev designet af Wegner selv, og produceret af en lang række af danske producenter – heriblandt – Getama, PP møbler og Carl Hansen & Søn.

Både i hans levetid og efterfølgende har møbler fra Hans J. Wegner opnået store interesse, og især de mange stole er kendte. Dette betyder ligeledes at en stor del af disse stole stadig er i produktion i dag, hos en række af de selvsamme producenter, som de var imens Hans J. Wegner stadig var i live. Dette er ligeså en garanti for, at møblerne stadig produceres efter de skitser som Hans J. Wegner tegnede samtidig med, at de stadig bliver produceret på den samme måde.

Hans J. Wegners liv – tidslinjen

1914 – Den 2. april blev Hans J. Wegner født af forældrene Peter M. Wegner og Nicoline M. Wegner.

1920-28 – I denne periode startede Hans J. Wegner i tysk skole, men hurtigt herefter blev Sønderjylland dansk igen. Interesserne faldt hurtig på fag, hvor hænderne kunne benyttes.

1928-32 – Wegner står i lære hos snedkermester Stahlberg i Tønder. Han drømmer om at blive billedskærer på daværende tidspunkt. Allerede i en alder af 17 år skaber Hans J. Wegner sin første stol.

1932-35 – Wegner består svendeprøven, som dog ikke bestås med en stol, men med et dameskrivebord. Kort før sin 18 års fødselsdag bliver Hans ansat som svend hos sin daværende mester. Drømmen udvides til at få sit eget værksted.

1935 – Hans J. Wegner ser Snedkerlaugets møbeludstilling i København, hvilket igangsætter ideen om at blive endnu bedre for, at blive snedkermester.

1936 – Wegner igangsætter et 2,5 måneders snedkerkursus på Teknologisk Institut.

1936-38 – Hans J. Wegner starter på Kunsthåndværkerskolens møbel-linje, hvor han påbegynder et tæt venskab med Børge Mogensen.

1938 – I dette år debuterer Hans J. Wegner på Snedkerlaugets møbeludstilling, med en række møbler til spisestuen (tegnet til snedkermester Ove Lander).

1938-42 – Wegner vælger at holde orlov fra skolen, men når aldrig at vende tilbage, da han starter hos arkitekten Arne Jacobsen og Erik Møller. Der tegner han inventar til det nye rådhus i Århus, som er designet af Arne Jacobsen. I samme periode (kort tid inden) designer Hans J. Wegner møbler til Nyborg Folkebibliotek.

1939 – Wegner deltager endnu en gang på Snedkerlaugets møbeludstilling, denne gang med flere møbler til spisestuen (sammen med snedkermester P. Nielsen).

1941 – Hans J. Wegner tegner en række kontormøbler til Planmøbel. Han udstiller endvidere flere møbler på Snedkerlaugets møbeudstilling, i denne omgang møbler tegnet til Johannes Hansen.

1942 – Designmusset Danmark inddrager en sjælden Wegner stol.

1943 – Den berømte Kinastol bliver designet til producenten Fritz Hansen. Dette er således starten på et samarbejde omkring flere stole.

1944 – En række af Hans J. Wegner møbler sættes i produktion hos FDB, hvor den gode ven Børge Mogensen er leder af møbeltegnstuen.

1944-45 – Venskabet til Børge Mogensen forsætter, og de tegner sammen en række møbler til Snedkerlaugets møbeludstilling.

1946 – Hans J. Wegner ansættes som lærer på Kunsthåndværkerskolen.

1949 – En af de mange gennembrud i USA finder sted, da artikler omkring Snedkerlaugets udstillinger finder sted til deres magasiner. Dette sætter gang i samarbejdet med Carl Hansen & Søn omkring lettere stole, som nemt kan sendes til udlandet og er hurtigere at producere.

1950 – Hans J. Wegner tegner møbler til en række forskellige danske producenter. Disse tæller blandet andet bord fra Andreas Tuck, møbler med hynder fra Getama (f.eks. en række kendte stole), opbevaringsmøbler fra Ry Møbler, stole fra Carls Hansen og Søn (især de ”lette”) og polstret stole og lænestole fra A.P. Stole.

1953 – Hans J. Wegner modtager hans første udenlandske medaljer, og modtager flere af disse i årene efterføkgende.

1966 – Snedkerlaugets møbeludstilling har sin sidste gang, og Hans J. Wegner kan pryde sig af, at have været repræsenteret på alle, på nær i 1940.

1973 – Samarbejdet med PP Møbler og A.P. Stole udvikles, og fokus er på stole.

1993 – Hans J. Wegner ophører med at designe møbler, og lader samtidig sin datter overtage tegnestuen (Marianne er udannet arkitekt).

2007 – Hans J. Wegner dør d. 26 januar 2007 og efterlader sig en række ikoniske møbler såvel som stole. Han efterlader sig blandt andet over 3.500 arbejdstegner og skitser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *