Du har allerede set at jeg har pyntet mine negle fint til LYSERØD LØRDAG, men det er ikke det eneste. Jeg har lavet fine marengs opskrift med jordbærcreme og friske jordbær til. Mmmh.. De smager lækkert. De er utrolig lette at lave, og du behøver ikke bruge jordbær hvis du ikke kan lide det, du bestemmer nemlig selv frugten. Du kan også bruge chokolade hvis du er til det, jeg tror det kunne være super lækkert! Opskriften du får her, er til ca. 14 marengs (14 bunde + 14 toppe).

Margens opskrift

Tænd ovnen før du går i gang på 130 grader, ikke varmluft.

Opskrift på marengs
3 æggehvider
2,5 dl sukker
Frugtfarve: det kan f.eks. være rød til jordbær/hindbær, grøn til kiwi, gul til appelsin, osv.

Sådan gør du
Pisk æggehviderne luftige, men ikke stive. Tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt mens du pisker. Marengsmassen skal blive helt stiv og sej. Put tilsidst lidt frugtfarve i, og pisk indtil det er fordelt i massen.

Lav 14 bunde og 14 toppe på en bageplade med bagepapir på. Der kan med fordel bruges en sprøjtepose, og hvis du ikke har det, så brug en almindelig plastikpose og klip et hul i enden. Bag dem i ovenen i ca. 50 minutter og tag dem derefter ud så de kan køle af, gerne en times tid.

Opskrift på jordbærcremen til dine marengs
1/2 liter piskefløde
2 spsk sukker
Derudover har jeg skåret ca. 100 gram jordbær i meget små stykket og blandet med fløden.

Pisk fløde og sukker til luftigt flødeskum og bland derefter de små jordbærstykker i.

Fyld
400 gram jordbær

Du skærer jordbærerne i skiver og så er du klar til at pynte dine marengs rigtig fint. Læg marengsene sammen 2 og 2 med jordbærcremen og jordbærskiverne imellem. De skal serveres straks bagefter, da de hurtigt bliver bløde 🙂 Rigtig god fornøjelse, og jeg håber I kan lide dem. Har I lavet noget specielt i dagens anledning?

Leave a Comment

Your email address will not be published.